Om Mariannah
Mariannah Bruun
Astrolog
Først og fremmest en præsentation på ægte astrologisk vis: Jeg har Solen i Vædderen, Månen i Skytten, og min Ascendant er i Løvens tegn. Der er altså rigeligt med passionerede ild placeringer i mit personlige horoskop, og naturligvis også placeringer til at balancere ildelementet med.
Jeg er født i april 1979 og opvokset lige nord for Aarhus. Nu bor jeg i Silkeborg, og til daglig arbejder jeg med homøopatiske lægemidler. Før det var jeg uddannelsessekretær på Heilpraktikerskolen, da skolen lå i Silkeborg. De sidste ca. 8 år, har jeg altså været så heldig, også at kunne beskæftige mig med mine interesser som en del af mit daglige arbejde. Jeg blev uddannet astrolog i 2024 på Astrologisk Diplomuddannelse hos Catrine Håkansson i Astrologihuset i København.
Jeg vil glæde mig til at se dig online og tyde dit horoskop sammen med dig.
Min tilgang til astrologi
Astrologi er ikke en sandhed – blot et perspektiv!
Dit fødselshoroskop er et øjebliksbillede af planeternes placering på himlen i det øjeblik, du blev født. Et slags Blueprint – et kosmisk fingeraftryk. Man kan sige, at horoskopet viser, hvilke kort, du har fået på hånden. Hvordan du spiller dine kort, er op til dig selv. Et kig i dit horoskopet kan hjælpe med at få et perspektiv på dine mønstre, muligheder, livsveje, styrker og udfordringer. Og det er de perspektiver, jeg kan hjælpe med at sætte lys på, og det er det udgangspunkt, vi snakker om i sessionerne. Jeg ser astrologien som et værktøj til at gøre både vores bevidste og ubevidste mønstre mere tilgængelige, så vi kan arbejde med dem. Bevidsthed er altid en forudsætning for forandring. Vores liv er ikke forudbestemt af, “hvad der står skrevet i stjernerne”, som overbevisningen var engang – tværtimod. Hvor man tidligere var mere optaget af “heldige” eller “uheldige” placeringer og aspekter samt begivenheder udenfor os selv, så arbejder vi i dag mere med udviklingspotentialer og muligheder, når vi ser i horoskopet. Mit fokus vil være på det indre arbejde. Vi vælger selv, hvordan vi lever vores liv, og hvordan vi forholder os til de kort, vi har fået på hånden. Når først vi kender mønstrene, og kan se, vi har et valg, så kan vi begynde at arbejde med dem.
For mig er astrologien et værktøj og en slags brobygger mellem de jordnære og de mere spirituelle aspekter af vores liv. Og det har været en af brikkerne i puslespillet til at give mere mening og forståelse i mit eget liv. Derfor har jeg valgt at arbejde med astrologi. For mig er astrologien et fælles sprog og et fælles udgangspunkt for os alle her på jorden, uanset hvem vi er.
Jeg inddrager også gerne en spirituel vinkel i tolkningen af et horoskop, når og hvis det giver mening. Det kan være, hvilke livsopgaver og læringer horoskopet fortæller en historie om.
Jeg er uddannet Shadow Facilitator og kigger derfor også ofte på skygger og skyggesider af forskellige tegn og placeringer i horoskopet. For mig handler livet meget om at tage alle de sider til os – også de sider, vi helst ikke vil være ved. Derfor vil en horoskop tydning hos mig også altid involvere både de hensigtsmæssige og knapt så hensigtsmæssige mønstre. Mine sessioner er en samtale, hvor vi sammen finder frem til, hvordan det helt præcist udspiller sig i dit liv, og hvad der er hjælpsomt for dig at arbejde med, og jeg vil stille uddybende spørgsmål til de ting jeg ser. Det er et samarbejde.
Det er vigtigt for mig at sige, at astrologi ikke erstatter terapeutisk hjælp. Og jeg er heller ikke terapeut. Jeg kan udelukkende hjælpe med at kigge i horoskopet og se mønstre og udviklingspotentialer og sætte et perspektiv på. Hvis du har brug for at arbejde dybere med dine mønstre eller er i en krise, der kræver terapeutisk hjælp, skal du søge professionel terapeutisk hjælp til det.
En anden vigtig ting for mig at nævne er, at jeg kun kigger i horoskoper for dem, der selv har booket en tid og dermed har et ønske om det og har samtykket til det. Jeg kigger derfor ikke i din partners, ægtefælles, kollegers eller veninders horoskop. De er meget velkommen til selv at booke en tid, skulle de få lyst til det. Derfor tilbyder jeg heller ikke gavekort.
Mine priser omfatter både forberedelsestid og selve konsultationen. Der er forskellig forberedelsestid til forskellige konsultationer.
mariannah@
astro-blueprint.dk
Telefon - bedst på sms
30 28 70 08
